Wan Di Wan Mai Di: Noi (Del 1)

Chris beskriver jævnligt sine oplevelser i sit Soi i Bangkok, nogle gange godt, nogle gange mindre godt. Alt dette under titlen Wan Di Wan Mai Di (WDWMD), eller Good Times, Bad Times (hans mors yndlingsserie i Eindhoven). 

vi

Jeg er 100 % sikker på, at hvis min nabo Noi boede i Holland, ville hun blive behandlet og/eller overvåget af forskellige offentlige myndigheder. Den praktiserende læge og gældssaneringen er to af dem. Nu er jeg selv ret skør, så jeg kan få noget. Og også tidligere har jeg oplevet det nødvendige med naboer.

Et af de steder, hvor jeg boede i Holland (vil ikke nævne navnet) boede jeg ved siden af ​​en familie (hollandsk mand, tysk kvinde, en søn og en datter), som i starten (og endda for det andet) så normal ud. . Men tilsyneladende bedrager.

I sommerferien tog hun altid til Schweiz med sin søn og datter, hvor hun opholdt sig omkring 5 til 6 uger i en slags religiøs kommune, siger sekt. Jeg kan stadig huske et år, hvor hun gik før sommerferiens start, og hendes børn, der stadig gik i folkeskolen, skulle rejse alene til Schweiz med tog. Hun fortalte aldrig, hvad der skete der, men børnene kom tilbage med mærkelige historier: seksuelt farvede indvielsesritualer, næsten ingen mænd, men mange kvinder, tortur af dyr. Jeg skal spare dig for detaljerne. Far blev hjemme og hyggede sig imens med en anden, yngre kvinde, som var hans kollega. Sammen besøgte de jævnligt SM-klubber. Det ved jeg, fordi naboen engang spurgte mig, om jeg ville med. Altså nej. Jeg var heller ikke så behageligt forstyrret.

Naboerne blev skilt, og gymnasiebørnene blev (efter deres ønske, tror jeg) hos far. Lang historie kort, med tiden fik jeg det indtryk, at faderen misbrugte sin datter seksuelt. Til sidst ringede jeg til den fortrolige læge i mit område, som allerede havde haft flere opkald om mine naboer. Men: familien havde allerede skiftet praktiserende læge to gange (og den nuværende kunne ikke bekræfte historien) og faderen arbejdede i en høj stilling i retsvæsenet. Kort sagt: Det kunne tage et stykke tid, før en effektiv handling blev truffet. Børnene var ofrene.

I min soi i Bangkok løser kvarteret selve sagen om Noi. Dette er også nødvendigt, hvis professionel hjælp ikke er tilgængelig. Hendes største problem er ludomani og forbundet med det at låne penge hos mange mennesker og en kronisk, faktisk daglig mangel på penge. Sammen med en mentalitet af mere doven end træt, er det en katastrofal blanding. Hun har aftalt med en række personer i bygningen at tilbagebetale en del af lånet hver dag, men hun kan ofte ikke holde sit løfte. Min kone og jeg har ikke lånt hende penge i lang tid. Selvfølgelig er vi de 'bidte hunde', og hun undlader ikke at sende hundredvis af LINE-beskeder til andre beboere, hvor dårlige vi har det.

Da min kone så nogle af disse beskeder på en anden beboers mobiltelefon for omkring tre uger siden, var soi, som allerede er lille, for lille. Min kone hævede stemmen i soi og gjorde det klart for Noi, som sad uden for døren til hendes lejlighed, at hun ikke kan lide det, at hun er et "jordbær" (hvilket ser ud til at være en betegnelse for en badass; mærkeligt for os hollændere), og at hun – hvis hun har noget at sige om hende eller mig – kan gøre det direkte. Hun har min kones mobilnummer.

Siden dagen for denne kollision har Noi ikke forladt huset. Hun har låst sig inde i sin lejlighed. Min kone kan lide det på den måde. Hun ringer hver morgen til en ven med knallerttaxachauffør for at bringe hende morgenmad fra 7-Eleven. Hun spiser normalt frokost og aftensmad med to forskellige mænd, som ikke kun bringer hende mad, men også deres sæd og deres penge. Frokost er med en (gift) pick-up mekaniker fra firmaet Isuzu, middag med en (selvfølgelig også gift) selvstændig iværksætter inden for computere og tilbehør. De spiller machohelten, Noi tæller pengene. Men i stedet for straks at betale sine kreditorer af, bruger hun en vigtig del af pengene til at købe statslotterisedler. Eller – når det er mørkt – griber hun en taxa, der kører hende til et af de ulovlige kasinoer i området under illusionen om, at det er hendes ultimative lykkedag. Efter fire år ved jeg bedre. Det går kun ned ad bakke.