Landet på en tropisk ø: Massage i Ubon

Els van Wijlen har boet i mere end 30 år med sin mand 'de Kuuk' i en lille landsby i Brabant. I 2006 besøgte de Thailand for første gang. Hvis det er muligt, tager de på ferie der to gange om året. Deres yndlingsø er Koh Phangan, som føles som at komme hjem. Denne gang landede de i Ubon Ratchathani i Isan.

En sød pige, som bemærker, at jeg leder efter en taxa, råder os på ordentligt engelsk til at gå ud af lufthavnen for at tage et 'almindeligt' taxameter der. Ifølge hende er lufthavnslimousinerne meget dyre, og lufthavnslimousinernes taxametre må ikke tilbyde deres tjenester i lufthavnen. Hun bringer os hurtigt et kort over Ubon, og jeg kan se, at jeg bliver fotograferet med hende ... ingen anelse om af hvem ...

Vi tager hendes oprigtige råd til os og trasker så med vognen bag os over en ujævn sti, der ser ud til at have ingen ende, på udkig efter en taxa i mørke og regn. Vi er glade for, at en tuktuk har modet til i al hemmelighed at køre op til lufthavnen for at hente os. Han bringer os pænt til hotellet. Et lurvet hotel, ja.

Jeg afleverer min bookingkvittering og vores reservation er søgt på, en lang søgning. De taler ikke engelsk, og når jeg spørger problem? han nikker ja, giver os en nøgle og vi kan gå ind på vores værelse.

Inden for en halv time kommer der en og banker på og forklarer os på thailandsk tegnsprog, at vi hører hjemme i et andet rum. Okay, vi går en dør længere og går ind i et andet rum, som er en nøjagtig kopi af det første. Godt løst.

Nå, det er ikke forkert

Den årlige Candle Festival finder sted i Ubon Ratchathani i de kommende dage, hvilket vi gerne vil opleve. Set i bakspejlet, måske en smule overmodig, for vi synes, at det årlige marked i vores landsby allerede er lidt travlt. Der er ingen restaurant på hotellet, det anbefales på Nattemarked Vi synes, det er en fantastisk plan.

Vi bliver vist vej af en mand på hotellet, og vi tager af sted til fods. Efter fem minutter kommer den samme mand på sin gamle knallert kørende ved siden af ​​os i gå-tempo. Det er han sikkert nysgerrig på falang har bevæget sig i den rigtige retning. Vi smiler bredt til hinanden og ved alle tre, at det er i orden.

Så går vi mere eller mindre ved et uheld ind i en promo-stand i Ubonse Zoo, og før jeg ved af det, har jeg en meter lang gul slange om halsen. Der er stadig alle slags eksotiske dyr løse i standen, men heldigvis ingen edderkopper. Vi lover de unge i Ubonse Zoo, at vi vil besøge zoologisk have en af ​​dagene, og vi fortsætter med at gå; Kuuk'en med nikkende knæ, som helst vil se en fed edderkop.

Snart ankommer vi til pladsen, hvor alle boderne står i den silende regn. Fordi ingen af ​​boderne har dækket bord, kravler vi ind under det lidt for lille fortelt med en engelsktalende vietnameser, som sælger os en lækker snack.

Med en våd ryg beslutter vi os for at købe en paraply for sent. Så ser vi de første flydere køre. Jamen det er ikke forkert, de biler er smukt lavet og store! Vi nyder de imponerende flydere og kaos, der allerede opstår i Ubons stadig mere overfyldte gader. Vi glæder os allerede til næste dag, hvor der for alvor kommer gang i Lysfesten.

Drej om hjørnet, ned ad trappen

Tilbage på hotellet vil vi massere vores træthed væk. Vores hotel er måske et nedslidt rod, men jeg havde set et skilt et sted med 'massage' på. Se, det havde jeg ikke forventet. Jeg spørger, om vi kan få endnu en massage, fordi det allerede er sent. Intet problem og vi bliver venligt vist vejen: rundt om hjørnet, ned ad trappen. Så befinder vi os pludselig i en svagt oplyst hal.

Massageskiltet hænger på en tung trædør og foran den dør er en barstol og på den barstol en mand med overskæg. Massage? spørger jeg, tager fat i dørhåndtaget og venter på bekræftelse fra manden på barstolen. Han smiler og nikker venligt.

I det øjeblik jeg åbner døren, føler jeg, at der er noget galt. Jeg træder ind i et stort rum med dæmpet belysning. Jeg ser en lukket glaskasse. På den hems er der en stand, og på den stand står en række smukke unge thailandske damer, der fifler med deres bh'er, filer deres negle og selvfølgelig smiler alle meget sødt, også til mig...

Vi er i en autentisk Ubon natklub.

Jeg besøgte også Patpong i Bangkok, men denne klub er virkelig fortid og ville ikke se malplaceret ud i rammerne af en billig sexfilm fra 70'erne. Selvfølgelig ingen turister at se, der er kun en thailandsk kundekreds.

Hvor ville jeg ønske, jeg havde set vores ansigter. At tabe ansigt er uundgåeligt her, men det er vi heldigvis ikke generet af.

Vi bøjer fødderne

Med en sjov kommentar: Åh, det er ikke den massage, vi har brug for i dag, lad os bøje vores fødder. Gæsterne og manden med overskæg på barstolen synes at det er meget sjovt, og selvom det er svært at se, ved jeg, at vi bliver til grin.

Trætte glider vi afsted til vores værelse og kravler ind i vores snuskede seng. Den nat sover jeg ret uroligt, og jeg drømmer. Jeg drømmer, at jeg bliver masseret. På en flyder, der rider i småregn og fuld af slanger under den store Candle Festival i Ubon.