Er du en rigtig Farang?
En med hvid hud, uanset om han/hun er turist eller herinde Thailand liv kaldes en farang. Hvor præcist ordet kommer fra, lad os lade det ligge i midten, men du kan skelne mellem en nybegynderfarang og en garvet.
Med et nik til kulturelle forskelle kan du kalde dig selv en garvet farang, som er ret integreret i det thailandske samfund, hvis de fleste af følgende bemærkninger gælder for dig:
– man bukker let, når man møder ældre thailændere;
– du har primært thailandsk musik i din iPod;
– du kan følge overskrifter og nyheder i Thairath;
– du går på restaurant med thailandske venner og derefter på en karaokebar;
– du drikker Black Label med masser af is og sodavand;
– du finder ikke fire personer på en motorcykel "sensationel";
– du spiser rissuppe til morgenmad og ingen cornflakes;
– du finder højttalende mennesker i det mindste "uciviliserede";
– du kalder, uden at tænke over det, hovedstaden Krung Thep;
– du går aldrig mere end 500 meter, hvis det egentlig ikke er nødvendigt;
– du synes, det er fint med en lur på arbejdet, især hvis der ikke er noget at lave i et stykke tid;
– du beder andre om lykketal til lotteriet;
– du finder det normalt at spise Som Tam så krydret, at du får tårer i øjnene;
– du bruser mindst to gange om dagen;
– du går aldrig i shorts på en restaurant;
– du smiler noget flov, når du ser en kvinde solbade topløs;
- man får det en gang imellem streng, men i skyggen;
-
– du bærer en skjorte med lange ærmer, selv ved 36 grader Celsius;
– du samler Buddha-amuletter i stedet for frimærker;
– du kender navnene på alle 76 provinser i Thailand;
– du finder bøfler og hanekampe mere interessante end fodbold;
– du smiler altid, selv når du er vred;
– du finder det normalt at sidde på gulvet og ikke på en stol;
– man tænker straks på mad, når man ser en kylling eller en frø.
Den består af 24 udsagn, som du måske eller måske ikke opfylder. Hvis du på alle 24 siger: "ja, det er rigtigt", så kan du roligt søge om thailandsk statsborgerskab, og du vil være højt hævet over en Farang. Med en score på 15 til 23 kan du også betragte dig selv som halv thai.
Hvis du kun siger ja 5 til 14 gange, har du stadig meget at lære, men du ved i hvert fald allerede noget. Under 5 år er du et håbløst tilfælde: enten er du lige kommet for at se ud som turist, eller også vil du bare forblive europæer (hollænder eller belgisk), som ved et uheld valgte Thailand som nyt opholdsland.
Og jeg? Desværre måtte jeg konkludere, at jeg tilhører den sidste kategori.
Fem ... eller fire og en halv.
Klædt i skjorte og lange bukser går jeg på restaurant med thailandske venner, men ikke på en karaokebar. Det er sket en gang, men det er virkelig en sjældenhed.
Bruseren bruges mindst to gange dagligt. Jeg sveder også ekstremt her i forhold til Belgien.
Fem dage om ugen er morgenmad en risvariant (normalt suppe, men også retter). De øvrige dage står bacon og æg og toastbrød på morgenmenuen. Ingen cornflakes.
Jeg kalder hovedstaden både Bangkok og Krung Thep.
Bortset fra det nøjes jeg med gnaven thai, men alle forstår, hvad jeg vil sige. Jeg når også at bruge et par dialektord, hvilket pludselig gør samtalen meget mere behagelig.
Det er et spørgsmål om at tilpasse sig, eller rettere at ville tilpasse sig. Men ikke til det absurde, selvfølgelig. Jeg har slet ikke tænkt mig at gå gennem livet som pseudo-thai. Spøgende siger min kone nogle gange, at jeg kan betragte mig selv som thailandsk for 1 %.
For lang tid siden (vel, omkring 12 år) syntes jeg det var irriterende, da jeg blev tiltalt i Isaan som: "DU"!!!...eller "Farang"!!!...Nu er jeg stolt af at være Farang..."FALANG"! !!…
12 ud af 24 gælder for mig , jeg går aldrig i shorts og som regel en langærmet skjorte, selvfølgelig bukker jeg lidt for en ældre thailænder, lidt mindre de seneste år, fordi jeg normalt selv er den ældre 555555,
Du kan overtage så meget fra thailænderne, for dem vil du altid være en Farang. Selvom du taler thai, er der altid dem, der vil svare dig på deres ødelagte engelsk, hvis bare de vil bevise over for andre omkring dem, at de kan tale engelsk. Uanset om du har lange bukser på, eller går i bad to gange om dagen, og foretrækker at sidde i skyggen, når du er i solen osv., vil det højst give dig en følelse af at være lidt thai, hvis du har drukket meget af wishky. Først næste morgen, når du er ædru igen, får du med det samme følelsen af, at du altid vil forblive en eksotisk for thailænderen, kaldet Farang.
Dette navn kan nogle gange føre til grin på markedet, personligt oplevet i en hjemmesituation. I Thailand kaldes guavafrugten også for farang, og hvis en farang "polerer" frugten efter at have købt den som et æble og spiser den på stedet, så opstår en scene med en farang, der spiser en farang.
For en lidt bredere forklaring af ordet farang, dets brug i Thailand og nogle relaterede forhold, er her en artikel;
https://www.into-asia.com/thai_language/farang.php
Dirk
Jeg kommer til 14, men føler mig fuldstændig som en altid begyndende Farang her. For at være ærlig, ville jeg ikke have det på nogen anden måde, øst er øst og vest er vest, og de to skal aldrig mødes, sagde Kipling, og det har ikke ændret sig indtil nu. En thai-født farang har måske stadig en chance, hvis han formår at acceptere thailænderens fordomme over for alle, der er "anderledes" med stor vedholdenhed gennem hele livet.
Derudover er vores billede af "selv" naturligvis meget anderledes end thailænderens, som kun føler sig sanoek, når han er i selskab.
Også mig med en fire, jeg er belgisk og ikke thailandsk, jeg kan godt lide det her med folk, der er anderledes end mig.
Det har aldrig været deres hensigt at blive de samme som dem, det er ikke muligt, folk her har en vis respekt for Farang og jeg kender det især for deres pengepung, men alligevel er de søde og venlige mennesker.
Marc
Underligt... Jeg har lige læst artiklen og reaktionerne (i en nøddeskal).
Det overrasker mig, at ingen henviser til oprindelsen af ordet 'farang'...
Meget enkelt: det er den thailandske udtale af det engelske ord fremmed, eller blot: fremmed.
Og udlændinge afviger simpelthen fra thai i adfærd og holdning.
Taler vi om udlændinge her?
Farang er en forvanskning af det persiske ord 'feringgi'. Dette ord blev brugt af de første vestlige udlændinge (persere), som slog sig ned i Thailand for omkring 400-500 år siden, og til at beskrive de første hvide europæere (portugisere og hollændere), som senere kom for at besøge Thailand (normalt Ayuthya). Ordet 'feringgi' kom med tiden til i dag 'farang'.
Persien er nu Iran.
I øvrigt: i Malaysia på Penang har du en strandstrækning, der hedder Batu Ferrenghi. Det er en del af Georgetown. Her er en komplet forklaring på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Batu_Ferringhi
Interessant! Jeg troede også, at ordet Farang var en forvanskning af ordet 'udlænding'. Selvom det ikke er direkte afledt af Farangset (fransk), ser der efterhånden ud til at være en forbindelse med Frankrig, da ordene Firangi/Feringi igen er baseret på det gamle ord Frank, nemlig de gamle middelalderlige frankere.
Se etymologi på: https://en.wiktionary.org/wiki/firangi
Ikke helt rigtigt…
herkomst
Ordet kommer højst sandsynligt fra farangset, som er den thailandske udtale af Français, det franske ord for 'fransk' eller 'franskmand'. Frankrig var det første land, der etablerede kulturelle bånd med Thailand i det 17. århundrede. For datidens thailændere var 'hvid' og 'fransk' det samme.
Var det ikke fransktalende belgiere?
Jeg er en farang, macamba, belanda. I telefonen får jeg spørgsmålet, om jeg er fra Indonesien. I Brabant blev jeg spurgt, om jeg kom fra Randstaden. Jeg er bare en indo. som aldrig rigtig bliver til noget andet og ikke vil.
Du er kun en farang, hvis du bor i isaan og ikke i Pattaya, der er du stadig en fortabt turist 55555 på udkig efter happy hour eller happy ending??
Ja, bor i isaan mellem Thai og gode naboer Thai og venner Thai og en almindelig udflugt med thailandske venner eller familie, så er du en rigtig FARANG.
Jeg møder alle spørgsmålene, bortset fra den sorte etiket-drik nej, jeg kan ikke få den ned i halsen 55555.
FR.GR FRA ISAN CASPAR
nogle gange, ikke hovedsageligt, nej, nej, ja, ja, nej, ja, ja, nej, ja, nej, nej, ja, nej, nej, ja, nej, nej, nej, nej, nej, nej, ja og nej
Så hvad har jeg? 8 gange ja, og nogle gange gælder det også for ja?
Men jeg er ikke enig i, at jeg stadig har meget at lære, bare fordi jeg kun har sagt ja 8 gange. Hvad er der at lære, hvis bøfler og hanekampe ikke er interessante for dig? Ok, ja, jeg finder det mere interessant end fodbold, for det kan jeg virkelig ikke lide. Lange ærmer – skal jeg lære det? – Buddha amuletter? Ja, dejligt, men det skal jeg heller ikke lære. Jeg samler heller ikke på frimærker. Shorts på en restaurant? Jeg har altid shorts på. Det behøver jeg heller ikke at lære. Jeg kan have lange bukser på, men jeg kan ikke se meningen. Som Tam krydret mad? Også noget for dit sind? Også her... Jeg kan godt lide krydret, men ikke nødvendigvis så tårerne kommer. Selvom jeg i denne uge spiste så krydret, at jeg græd. Lykketal? Nej, det er til min kone.
Jeg ved, det er meningen, at det skal være sjovt, men for at være ærlig, så ser jeg ikke nogen fordel i alle de "typiske thailandske" vaner. Jeg er ikke vokset op på den måde, og jeg kan ikke se behovet for at være sådan.
Men du kan også nævne typiske hollandske karakteristika... tro mig, jeg scorer også dårligt der.
Jeg savner vanen med at putte is i øl på listen over 'typisk thailandsk'.
En forbandelse for ægte entusiaster
Det er den eneste øl, jeg drikker ... Skift i en fuld kop is ....
Ja..Efter 16 år i Thailand er jeg halvt thailandsk og halvt belgisk.Jeg nynner sammen med den thailandske nationalsang.Jeg følger thailandske sangkonkurrencer på tv hver dag..Jeg følger også de thailandske nyheder.Besøg folk i det indre.. som kun taler thai.Rejser rundt i thailand...spiser thailand...osv.Jeg føler mig virkelig hjemme her.Gå til tandlægen her..køb mine briller..gå til massagesaloner.
Hvad jeg ikke gør er at hænge ud i barerne.. se hellere en film eller en guitarkoncert.. Er jeg ne a farang???
Jeg behøver ikke være så svær med en liste.
Mange små grubs i landsbyen råber "farang" til mig, når de ser mig gå.
Så jeg kender min plads.
Desværre lærer jeg aldrig sproget, for jeg virker tonedøv i den henseende.
Jeg går heller ikke mindre end 500 meter. Tværtimod.Jeg går mere end 4.000 skridt hver dag. Stavgang som en terapi, for at holde min kondition op til standard. Og det håber jeg at holde i de kommende år, kun 5 point.
du er en farang……… du bliver ALDRIG thai.