Gartneren og døden
(Petra Nowack/Shutterstock.com)
Selvfølgelig læste jeg alle historierne og beskederne om de tusindvis af mennesker, inklusive hollændere, som er strandet i udlandet og gerne vil hjem.
Da jeg i morges læste en besked om det sidste fly fra Singapore til Bangkok foreløbig, hvor en thai sagde: "Hvis jeg skal dø, så i mit eget land" kunne jeg ikke lade være med at tænke på et gammelt hollandsk digt De Tuinman en de Dood. Det gik sådan her:
En persisk adelsmand:
Denne morgen er min gartner vild, hvid af skræk,
Min bolig i: 'Herre, Herre, et øjeblik!
Dertil, i rosenhaven, beskærede jeg skud efter skud,
Så kiggede jeg bag mig. Der stod Døden.
Jeg blev forskrækket og skyndte mig til den anden side,
Men så lige truslen fra hans hånd.
Mester, din hest, og lad mig straks gå,
Inden aften når jeg Ispahaan!' –
I eftermiddag - længe siden han skyndte sig væk -
Mødte jeg Døden i cederparken?
"Hvorfor," spørger jeg, for han venter og tier,
"Har du truet min tjener tidligt i morges?"
Han svarer med et smil: 'Det var ikke en trussel,
Hvorfra din gartner flygtede. Jeg blev overrasket,
Da jeg så dig stadig arbejde her om morgenen,
Som jeg skulle få om aftenen i Ispahaan.'
Tilfældigvis, Gringo, har jeg også genlæst dette digt – som jeg har haft på min iPad længe – et par gange i de sidste par uger. Årsagen er selvfølgelig den nuværende situation, tvivlen om, hvorvidt man skal tilbage til NL. Tak for indlægget!
Derudover: digtet er af Pieter Nicolaas van Eyck (1887 – 1954). Han udgav den i 1926.
Oprindeligt er det et persisk digt.
Dette blev redigeret af Cocteau og plagieret 3 år senere af van Eyck.
SLAA (Stichting Literary Activities Amsterdam) var rigelig opmærksom på dette på det tidspunkt.
Smukt digt, der minder mig om min studietid ... i et tidligere århundrede.
Vi lærte også dette digt i Belgien i sjette klasse, så 12 år gammel. Vidste det stadig i omkring 60 %.
Tak for det gode minde
Endnu en variation af dette digt for entusiasten.
En frisisk stamper
Denne morgen er en rytter vild, hvid af skræk,
Ind i mit aflukke: 'Herre, et øjeblik!
Derovre på bugseringskanalen gled jeg så smukt.
Så kiggede jeg under mig: der var Tø.
Jeg blev forskrækket og skyndte mig til den anden side,
Der klumpede jeg mig gennem sandet et stykke tid.
Giv mig dit stempel, et stykke snor og også en syl,
Jeg når Bartlehiem inden aften!' –
I eftermiddag (længst siden han skyndte sig)
Jeg mødte Thaw i frimærkerummet.
'Hvorfor', spørger jeg, mens vandet stiger,
"Har du allerede truet med udkastet i morges?"
Han svarer med et smil: 'Det var ikke en trussel,
Hvorfra din rytter flygtede. Jeg blev overrasket,
Da jeg så i dit aflukke i morges
Som jeg skulle få om aftenen i Bartlehiem«.
Jeg kendte også Gartneren og Døden.
Men sikke en overraskelse at læse den frisiske variant.
Smuk.
Tak skal du have.
mennesker, der dvæler ved døden i lang tid, har en frygt for livet
Husk i går
drøm om i morgen
men lev i dag!