Lær grundlæggende thai for at få dig ud (læserindsendelse)
(Kotcha K / Shutterstock.com)
Her er et spørgsmål, der faktisk er en pejlemærke: Hvilken af de bøger, jeg nævner nedenfor, er stadig til salg, og i hvilke byer og boghandlere?
Jeg husker vagt, at jeg i firserne så en henvisning til en hollandsk bog for at lære sproget, men måske nogen kan hjælpe mig med dette? Aldrig set eller hørt fra igen efter det.
Grunden til, at disse anbefales, angiver jeg med hver bog:
1. Gosa Arya "Thai Grammar" og "The Structure of the Thai Language" af en gæsteprofessor ved Osaka University of Foreign Studies går tilbage til 1980. Især den mere omfattende anden version diskuterer syntaksen af thai udførligt. Du kan stadig finde det kortere grammatikhæfte i Chattuchak, men begge bøger var på det tidspunkt til salg i boghandlen på Chulalongkorn University (nu på Siam Square på bagsiden af deres eget campus) for den velkendte kage og en krone.
2. Stuart Campbell og Chuan Shaweevongs "The Fundamentals of the Thai Language" 1956 og adskillige genoptryk siden dukker lejlighedsvis op i 2. hånds boghandlere (prøv Dasa: https://www.dasabookcafe.com/ på Sukhumvit mellem Soi 26 og 28). Det er en uforlignelig bog, fordi den samtidig introducerer væsentlige ord og sætninger og samtidig lærer manuskriptet. Derudover er der talrige referencer til strukturen af sproget og skikkene i talt thai og thaiernes manerer og skikke. Denne bog har også en anden funktion, som ikke findes andre steder end i den følgende bog: en liste med 2600 almindeligt anvendte ord. Jeg spørger stadig mig selv, hvorfor AUA per styrke ville have mig til at lære at spørge, om bøflen er større end koen, på deres skole i hjertet af Bangkok.
3. George Bradley McFarland "Thai-English Dictionary" udgivet i forskellige versioner, herunder i 1990'erne, stadig til salg under Stanford University Press, men først udgivet i 1941. Som sagt har denne ordbog også en liste over de mest brugte ord, 1000 i dette tilfælde, baseret på 30 kilder, men husk på, at mange af disse ord kan være forældede, og listen blev lavet før den seksuelle revolution.
Denne ordbog er uforlignelig – også af de senere forklarende thailandske ordbøger – hvad angår naturen og dens skabninger (vidunderligt gammeldags ord!). Talrige myndigheder har bidraget til dette, og der findes også lister over de videnskabelige navne på dyr og planter. Den indeholder et væld af informationer om alle slags hverdagsting, situationer og også referencer til lokale dialekter. For eksempel kan du lære det thailandske ord for malaysisk pitviper: en ekstremt farlig, dødbringende slange, der lurede stille og roligt i underskoven bag mit hus i Naklua. Dette er positive nyheder: det ved de lokale thailændere også!
Jeg fandt den engang i 1980'erne i en boghandel på Siam Square, men har næsten ikke set den i de brugte boghandlere siden da.
Nu til de dårlige nyheder: Jeg udlåner ikke nogen af disse bøger, efter at flere eksemplarer aldrig blev returneret til mig...
Indsendt af Walter EJ Tips
Walter, hvem kan lære et tonesprog fra en bog?
Jeg lærte Thai fra et Linguaphone-kursus for 30+ år siden, og det var med bøger og disketter, nu sandsynligvis med bøger og diske. At lære thai er ikke kun at lære ord, men også udtale og skrivning. Så har du brug for et medie, der kommer til dig gennem dine øjne OG ører.
Mit råd: glem de engelske bøger i de tidlige stadier. Frem for alt skal du bruge ørerne og købe småbørnsbøger, som du kan finde i enhver boghandel. Stave og kopier ord for ord, lær tonehøjden og de regler og tegn, der tjener til det. Derefter vil du gå gennem byen og prøve at udtale provinsnavnene fra bilernes nummerplader.
Først derefter starter du en simpel samtale og de bøger, du lister. Der er i øvrigt også bøger på hollandsk; søg på internettet eller i denne blog, og du vil finde dem.
Thai, som ethvert sprog, er svært, og det tager år at opbygge samtalefærdigheder. Men du nyder landet og folket så meget mere, hvis du taler og forstår og læser sproget!
Til sidst din anmodning om en bog på vores sprog. 'Det thailandske sprog; grammatik, stavning og udtale«. Forfatter David Smyth, oversættelse Ronald Schutte. Trykkeriet Boekengilde, Enschede. Isbn 978 94 610 8723 2 (2014)
Helt enig. Mange mennesker, der gerne vil lære thailandsk og læser på første side: "Thai er et tonesprog", lægger det til side for at behandle senere. Det er ikke muligt. Du skal vide, hvad tonen er fra det første ord og øve dig på det ofte. At lære thailandske ord uden tonen er nytteløst. Jeg gjorde også det Linguaphone-kursus og plejede at eje bånd fra AUA med endeløse udtale-/toneøvelser. Meget kedeligt, men meget nyttigt. Og det vil så sandelig tage dig lang tid, før du forstår og bliver forstået rigtigt. Først efter en del svigt og frustration vil du være i stand til at mestre det.
Det kan jeg kun tilslutte mig. Glem heller ikke, at fonetikken i mange bøger er forvirrende eller dårligt vist. I engelske bøger skelner man ofte ikke mellem den lange og korte korte vokal ("nam" VS "navn") og tonerne er nogle gange helt fraværende. Udsagnet kan ikke læres af en bog. Forskellige ordlister kan også findes online (top 1 til 5 tusinde ord), selvom de også er forskellige, den ene liste er baseret på aviser og den anden er baseret på noget andet. Ord er derfor nogle gange for højt i ranglisten, eller de helt hverdagslige uformelle eller fladere ord mangler.
Lær at læse manuskriptet så hurtigt som muligt og kom i gang med tonerne fra start.
Ronalds bog om stavning og grammatik kan varmt anbefales, og er allerede blevet genoptrykt flere gange. Se også andetsteds her om TB.
Og om ikke at få bøger tilbage: Jeg skriver mit navn og dato foran, når jeg låner dem ud. Det gør jeg også, når jeg låner bøger. Hvis en bog er blevet lagt til side i et stykke tid af mig eller en anden, håber jeg, at når jeg åbner den, vil jeg blive mindet om at returnere bogen, når den er færdig. Når man udlåner bøger til hinanden, især hvis de har ligget i uger eller måneder, er det nogle gange svært at huske, hvilken bog der tilhørte hvem...
Min bog, blandt andre, tilgængelig gennem mig WWW. Slapsystems.nl Sendes også via Thailand
Jeg er belgisk, jeg behersker mit modersmål perfekt, jeg behersker fransk og engelsk perfekt, og jeg taler og forstår det tyske sprog.
Jeg har været gift med min thailandske kone i omkring 10 år og er flyttet til Thailand permanent. Jeg har ikke tænkt mig at lære et andet sprog i min alderdom.
Jeg kender nogle mennesker i min Farang-vennekreds, der er begyndt at lære det thailandske sprog. Ingen har holdt. Jeg frygter at sprogkløften mellem hollandsk og thai er svær at bygge bro over, netop fordi det er 2 helt forskellige sprog. Det gør det så svært for os at lære thai.
Jeg undrer mig altid over, hvorfor vi altid skal tilpasse os. Jeg har været i Amerika i mange år i løbet af min professionelle karriere. Folk der var altid overraskede over, at jeg som belgier var 3-sproget. En amerikansk statsborger taler kun sit eget sprog, men er heldig at engelsk (amerikansk) er et verdenssprog og kan bruges overalt.
Er det ikke presserende for thailandske uddannelser at tage engelsk til et højere niveau? Jeg kommunikerer med min kone på (dårligt) engelsk. Selv efter 10 år er hendes sprogkundskaber næsten ikke blevet bedre.
Min thailandske svoger har en universitetsuddannelse, og samtale mellem os på engelsk er bare drama. Der er stadig meget lang vej til at løse dette problem. Omvendt er det alt for nemt: "Lær det thailandske sprog, som udlænding er du gæst her, og du skal tilpasse dig ...". Jeg er ikke enig i dette udsagn.
Vores egen barndom er fordybet i engelsk fra en tidlig alder. Den thailandske ungdom bliver derimod holdt dum. Og det er der, skoen klemmer. Ikke den Farang, der ikke vil lære thai, men den thailandske, der ikke vil og ikke kan mestre engelsk.
Geert,
Fuldstændig enig med dig.
Jeg har også gjort flere forsøg på at mestre det thailandske sprog.
Ud over at have lært hollandsk, fransk, tysk, engelsk og spansk, er thailandsk muligt, men det kræver en stor indsats
Isan-dialekten er enklere.
Måske burde thailænderne gøre sig den ulejlighed at lære et internationalt sprog.
Jeg kommunikerer med min kone på en dårlig blanding af engelsk, hollandsk, thailandsk og Isaan.
Uforståeligt for udenforstående.
Efter 35 år i Holland ville du forvente mere beherskelse af sproget.
Det er mere sabay sabay for hende.
Kære Geert,
Du ved uden tvivl, hvordan jeg har det med at lære det thailandske sprog. For en thailandsk er det næsten lige så svært at lære det engelske sprog som at lære det thailandske sprog for en udlænding. Du foreslår, at det er for svært at lære thai. Hvad med engelsk blandt thailandske unge? De bliver faktisk ikke konfronteret nok med engelsk. Men du har boet i Thailand i 10 år, og så burde det ikke være så svært at lære sproget, vel? Og det har faktisk ikke noget at gøre med 'at være gæst', men mere med høflighed, at vise interesse og have det sjovt. Og hvordan kan det være, at din kone taler så dårligt engelsk?
Og også: hvor meget sjov du får af det, så snart du kan jet og alle de døre, der åbner for dig.
Nå Kees, jeg er nysgerrig efter, hvilke døre der ville åbne sig, hvis jeg talte det thailandske sprog?
Min kone og jeg er altid sammen, hvis der skal oversættes uden for huset, er hun min hjælp. Det har jeg aldrig haft problemer med.
Som jeg svarede til Tino nedenfor, ved jeg, at du ikke skal forvente seriøse samtaler med en thailænder. I min familie bliver der kun klaget og trimmet over penge og konstant sladder om andre. Min kone ved, at jeg på en eller anden måde er tilfreds med, at jeg ikke forstår thai, så skal jeg ikke lytte til alt dette. Så det, jeg ikke ved, generer mig ikke.
Hej Geert, jeg forstår godt, at det i din situation, som du forklarer det, fungerer godt, som det virker for dig. Men jeg fandt ud af, at kommunikationen med thailænderen var værdiløs, før jeg talte thai, og ret god, da jeg gjorde det. Det blev meget nemmere at arrangere tingene, at få tingene gjort, at kommunikere med hinanden på en afslappet måde, at forstå tingene bedre og ikke at blive snydt (taxa!). Også det at kunne læse thai har givet mig mange fordele.
Jeg hader også at blive behandlet som en turist, og det sker ikke længere, når du først taler thai. Og nej, jeg har ikke en thailandsk kone, der opfylder den kommunikationsfunktion for dig. Det, at du oplever sladder og klager over penge i hendes familie, har intet med mig at gøre. Heldigvis har jeg ikke den slags kontakter, eller jeg undgår dem så meget som muligt.
Så du ser, at vores situationer er forskellige, og vi oplever det derfor forskelligt.
Når det er sagt, så har det kostet mig mange kræfter at lære thai, og jeg har fordelen af at have studeret og undervist i sproget på et højt niveau. Det gør det meget nemmere at tackle læreprocessen. Var det virkelig en tæve.
Sidste sætning skulle være: Alligevel var det virkelig en del arbejde, hvoraf jeg kan forestille mig, at de fleste hurtigt mister modet.
Det er ubestrideligt, at det er en kæmpe fordel at tale og forstå sproget. Hvis jeg kan købe kendskabet til thai i morgen, vil jeg gerne spare nogle penge for det.
Jeg synes dog, det er lidt sent for de fleste expats, der kommer for at bo i TH, at gøre en indsats. De fleste af os er mindst 60 og har haft deres aktive liv bag os. I vores alder vil du stadig nyde livets fornøjelser og ikke gå til undervisning hver dag. Det er selvfølgelig tilladt for dem, der synes, det er en sjov måde at bruge deres tid på. Og som allerede nævnt kender jeg mange der er startet men få om nogen der har holdt ud. Kort sagt, de fleste af dem er forbi alderen til at lære et andet tonesprog. Jeg siger altid, at det ikke er det værd længere i mit tilfælde.
Hej Tino,
Jeg er lige flyttet til Thailand. Min kone har altid boet og arbejdet i Belgien. På det tidspunkt fulgte hun integrationsprocessen, herunder det første niveau i hollandsk.
Jeg havde håbet, at hendes hollandske ville blive meget bedre på grund af hendes arbejde i Belgien. Desværre gjorde hun absolut ingen indsats overhovedet. Jeg har altid ønsket at hjælpe hende videre, men hvis viljen ikke er der. Vi taler nu, ligesom Khun moo ovenfor, en blandet pose hollandsk og engelsk. For mig er dette ikke et problem, vi forstår hinanden.
Jeg har indtryk af, at det at lære et fremmedsprog for en thailandsk ikke kun ville være for svært, men at de (undskyld...) er for dovne til det. Min kone havde kunnet bruge alle årene i Belgien til at mestre hollandsk. Jeg har virkelig prøvet at motivere hende, men uden held. Hun skiftede uvægerligt til sit dårlige engelsk.
Måske ville du give et skjult svar i dit svar, hvis du stillede mig spørgsmålet: "hvorfor vil du ikke lære det thailandske sprog?" Nå Tino, ja, thai er lige så svært for os at mestre, som engelsk er for en thai. Min alder er en anstødssten for mig til at lære et nyt sprog nu (jeg har ikke energi til det længere). Som sagt er jeg 3-sproget, så jeg gjorde mit bedste.
Og forresten: Du behøver ikke at lære det thailandske sprog for at ville have en dybdegående samtale med dem, det ved jeg allerede. Hvor det er nødvendigt, er min kone min perfekte hjælp i hverdagen, og det er nok for mig .
Og ærligt talt savner jeg nogle gange en seriøs snak på mit eget sprog ... for blandt Farang er der også en masse pral uden dybde 😉
Tino, forklar mig. Hvorfor skal jeg lære sproget i et land, hvor jeg ikke må bo permanent? Hvor jeg ikke må eje jord. Ikke lov til at arbejde. Hvor jeg bliver diskrimineret, når jeg går i en nationalpark og skal betale det dobbelte bare på grund af min hvide hudfarve. Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg ikke har penge nok til at forny mit visum. Hvor jeg ikke kan stemme. Hvor jeg ikke kan komme ind i sygekassen, selvom jeg betaler skat. Et land, jeg aldrig kan blive bosat i. Kort sagt, jeg er stort set udelukket fra det sociale liv?
Det er berettigede frustrationer, kære Peter, og jeg ville ønske, det var anderledes. For at vende tilbage til din sidste kommentar: det var netop på grund af at lære sproget, at jeg altid havde følelsen af, at jeg faktisk var en del af samfundet. Frivilligt arbejde, hyggelige samtaler, humor og ja, nogle gange dybdegående samtaler om alle mulige sociale forhold, politik, historie, buddhisme mm. Nej, du bliver aldrig en rigtig thai, det gælder også for mange thaier. At kende sproget har gjort mit liv i Thailand mere behageligt på mange måder og måder. Men alle skal gøre, hvad de har lyst til. Jeg fastholder, at det ikke er for svært og meget nyttigt at lære det thailandske sprog, især for dem, der bor der i lang tid med slægtninge.
De punkter, du nævner, Peter, om ikke at skulle lære det thailandske sprog er korrekte. Hvis nogen vil nævne disse punkter som en grund til ikke at bo og arbejde i Thailand, kan jeg forstå det. På trods af de pointer, at bo og arbejde i Thailand, men kun bruge dem som en grund til ikke at skulle lære sproget, synes jeg er en lille smule hyklerisk.
Jeg bestiller nogle gange en is fra DQ. Jeg siger så: Auwkoon dyb, haa siep bat, krabbe. De kigger på mig med et smil og retter mig: Siep haa baht, siger de. Fortsæt med at gøre det alligevel.
Du kan også bo permanent i Thailand, så skal du søge om opholdstilladelse (i stedet for de der evige visa). For en opholdstilladelse (permanent ophold) kræves et integrationskursus i thailandsk sprog og kultur og store gebyrer. Naturalisering til thai er også muligt med et integrationskrav og endnu højere gebyrer. Så kan du også stemme og alle andre rettigheder/pligter som statsborgerskab medfører.
Om folk omkring den migrant med PR/naturalisering også ser den som en fuldgyldig beboer er selvfølgelig en anden ting... så vil det at tale sproget helt sikkert hjælpe med at få thailandske venner for ikke at forblive en 100% outsider. Der er nok tilbage, der er mindre eller anderledes arrangeret i forhold til Holland, men jeg vil huske på, før jeg får "udlændinge er gæster til enhver tid og skal holde deres mund"-brigaden efter mig.
Peter fra redaktionen, du SKAL ikke gøre noget!
Om du bor i TH eller andre steder, om du lærer sproget eller ej, er en personlig sag. Det afhænger heller ikke af dine kommentarer: 'permanent liv er muligt', at eje jord er muligt gennem lovlige konstruktioner, arbejde er nogle gange tilladt, og yderligere klager eller følelser.
Nej, jeg lærte sproget til at kommunikere.
Det synes jeg er vigtigt. Min (nu) eks var på hospitalet i Khon Kaen til fjernelse af skjoldbruskkirtlen; i en god uges tid var jeg den person, der skulle ordne alt: dagligvarer, post, bank, naboer og djævelen og hans gamle nød…. At tage sig af bedstemor, tale med læger og naboer, der ikke engang taler thai, men Isan eller Lao….
Så var jeg glad for at kunne tale og læse og skrive thai.
Næsten helt enig med dig Geert.
Jeg er bosiddende her i mit sind med meget begrænsede muligheder, hvad angår visum til længerevarende ophold.[per år]
Det er sproget ikke en del af, og det gør regeringen, som også er meget bevidst efter min mening.
Hvis du falder udenom med resten af kravene, kan du virkelig sikre dig, at alt er i orden, ellers er du ulovlig og det er forbudt i Thailand og en udvisningsgrund.
Hvorvidt du taler thai eller ej, er irrelevant.
Jeg var gæst, da jeg kom hertil som feriemand.
At lære engelsk er ofte et skolefag her, men virkelig at tale på et rimeligt niveau er ofte ikke en grund i det thailandske sind.
Thailand er jo centrum for den civiliserede verden, og en statsminister, der siger, at man skal lære thai, hjælper heller ikke.
Thailand scorer ekstremt dårligt med det tal, engelsk.
Selvfølgelig er der nuancer at lave i en by eller landsby som udlænding, eller om du har boet i udlandet som thailandsk.
Den rigtige blanding kan være forskellen mellem nat og dag.
For virkelig at lære hvad som helst (og det gælder også for at lære et andet sprog) er motivation det, der er nødvendigt frem for alt. Den motivation kan være baseret på forskellige faktorer: på iboende faktorer (du vil bare have det for dig selv), på dyb nødvendighed (hvis jeg ikke lærer det, får jeg ikke et bedre job) eller på opfattet nødvendighed (hvis jeg gør det) 't lære engelsk, jeg får ikke en fremmed mand).
Jeg tror, der ikke er noget stort behov for udlændinge til at lære thai. Dit visum afhænger ikke af det, og det gør din lykke heller ikke. Hos Tino er motivationen hovedsageligt iboende, men det kræver vedholdenhed og nogle gange frustration.
For udlændinge handler det derfor primært om det oplevede behov, som er forskelligt fra person til person og fra situation til situation. Jeg arbejdede på et thailandsk universitet i 15 år, hvor hver kollega og studerende talte engelsk, og min kone taler også meget fornuftigt engelsk. Så jeg har aldrig følt behovet, fordi jeg også kunne føre samtaler med mine kolleger og studerende om politik, valg, COVID og andre forhold, også fordi det fik konsekvenser for vores arbejde. Jeg følte, at jeg virkelig var en del af (en del af) det thailandske samfund.
Min kone glæder sig over at hjælpe mig med forskellige thailandske regeringsorganer, hvoraf flere og flere thailændere taler og forstår rimeligt engelsk. (som med Immigration, SSO). Og selv min svoger og svigerfar forstår grundlæggende engelsk, men ikke nok til en rigtig samtale.
Det oplevede behov for at motivere mig til at lære thai er derfor ikke særlig stort. Jeg bruger nu en del af min pensionstid på at lære thai bedre engelsk og kritisk tænkning. Jeg tror, at jeg (på mellemlangt sigt) hjælper mere end at bruge mange timer på selv at lære thai eller isan.
I sidste uge var vi på dyrlægeklinikken med vores kat for at få hende vaccineret til en 3. vaccination. Min kone gik indenfor for at anmelde os, og jeg var udenfor, for i receptionen havde jeg bemærket en kæmpe hund. En ung kvinde kom ud. Hun sagde noget på thai. Jeg fortalte hende på engelsk, at jeg ikke forstod hende, og for pokker: hun skiftede ubesværet til engelsk. Så der har du det.
Åh ja, glemte at nævne: Jeg er i Thailand for at forbruge min pension. Jeg vil ikke bekymre mig om at lære thailandsk sprog eller ej. Find dem i Thailand helt fint og foretrækker dem.
For dem, der stadig gerne vil prøve at lære det thailandske sprog, er der også bogen:
Thai Reference Grammer (ISBN 974-8304-96-5) En bog for mellemliggende og mere avancerede studerende. Hvert punkt er illustreret med karakteristiske sætninger i både thailandsk skrift og romaniseret thai med letlæselig fonetik og tonesymboler for forbedret udtale.
Her er endnu en pind i hønsegården:
Hvor mange thailandske forlovere, koner, veninder osv. vil gerne have, at deres anden halvdel lærer thai?
Jeg var ret forvirret, da jeg havde en samtale med en australier (det er nemmere for os), som spurgte mig, hvordan jeg lærte thai.
Han fortalte mig, at hans forsøg og anmodninger om at lære ord og udtale blev afvist af hans betydelige anden halvdel: Jeg ordner det hele for dig!