Hvis du er fan af thailandske retter, så har du måske hørt om Jok Moo. Denne hjertevarme ret, bogstaveligt oversat som "svine-risengrød", er en populær komfortmad i Thailand og er elsket for sine enkle, men rige smag.
Udtalt fonetisk ville du sige โจ๊กหมู, Jok Moo, sådan her: "Chawk Moo". Her står "Chawk" for โจ๊ก (Jok, risengrøden) og "Moo" for หมู (svinekød). Selvfølgelig er disse tilnærmelser, og den nøjagtige udtale kan variere afhængigt af den regionale accent i Thailand. Den fonetiske transskription af โจ๊กหมู ville være: [t͡ɕôːk mǔː].
Jok Moos oprindelse og historie
Det er svært at præcisere, hvor og hvornår Jok Moo først blev skabt. Risengrød generelt er en af de ældste og mest grundlæggende retter i det asiatiske køkken, der findes i forskellige variationer i næsten alle regioner. Men i Thailand har risengrøden kendt som 'Jok' udviklet sig til en unik, alsidig ret.
Jok Moo er en specifik version af Jok tilsat svinekød. Retten er populær til morgenmad, men spises også på alle tidspunkter af dagen for et nærende, mættende og trøstende måltid. Den er især værdsat for dens evne til at give energi og varme kroppen på en behagelig måde.
Ingredienserne og smagsprofilerne i Jok Moo
Jok Moos base består af nogle få enkle ingredienser: Ris, svinekød, vand, sojasovs og lidt salt og sukker. Disse ingredienser koges langsomt til en cremet risengrød, hvor svinekødet giver retten en velsmagende dybde.
Slutresultatet har en subtil, velsmagende aroma, der er både let og mættende, en perfekt kombination til ethvert tidspunkt af dagen. Men den virkelige skønhed ved Jok Moo ligger i toppings. Du kan for eksempel tilføje frisk ingefær, forårsløg, stegt hvidløg, koriander, blødkogte æg og en sjat hvid peber for at give retten en ekstra smagsdimension.
Opskrift på Jok Moo til fire personer
ingredienser:
- 1 kop jasminris
- 6 kopper vand
- 200 gram hakket svinekød
- 2 spsk lys sojasovs
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 4 blødkogte æg
- Frisk ingefær, forårsløg, stegt hvidløg, koriander og hvid peber til topping
Forberedelse:
- Skyl risene, indtil vandet er klart. Kom ris, vand, sojasovs, salt og sukker i en stor gryde. Bring det i kog.
- Skru ned for varmen til lav og lad risene simre i cirka 40 minutter, indtil vandet er absorberet og risene er møre og grødede.
- Kom det hakkede svinekød i gryden og rør det i risene. Lad det simre i yderligere 10-15 minutter, eller indtil svinekødet er gennemstegt.
- Fordel risengrøden mellem fire skåle og kom et blødkogt æg i hver skål. Drys med frisk ingefær, forårsløg, stegt hvidløg, koriander og en sjat hvid peber.
- Server varm og nyd din hjemmelavede Jok Moo!
Jok Moo inkarnerer i sin enkelthed meget af det, det thailandske køkken har at byde på: Kombinationen af enkle ingredienser, der tilsammen skaber en kompleks og tilfredsstillende smag. Det er en ret, der tilbyder komfort ikke kun gennem sin varme og fylde, men også gennem dybden af dens smag og den historie, den bærer på. Så næste gang du er i humør til noget velsmagende og trøstende, hvorfor så ikke prøve at lave en skål Jok Moo? Du vil ikke fortryde!
Min kone laver det til mig om morgenen til morgenmad efter en nat med at drikke.
Ideel ret til det 😉
Der er to typer: Tjoalk Dek og Tjoalk Puh Yai. Den første for små børn og den anden for voksne. Tag ikke fejl af det, hvis du bliver sendt ud for at købe dette til dit barnebarn til morgenmad. Hvis du får den anden, slipper du af med den med det samme. De ser det med det samme.
Kan du også fortælle os, hvad forskellen er, og hvorfor børn ikke vil spise voksenversionen, og du vil blive til grin.
Jeg kender kun min kones version, så jeg kan ikke gå glip af den, og børnene i familien spiser den også uden problemer
For små børn er det risengrød med flæsk. Der føjes alle mulige ting til dette for voksne. Hvilket ikke er acceptabelt for vores børnebørn.
På morgenmarkeder sælges dette separat. (naturligvis)
Kommer du hjem med den krydrede udgave, beregnet til små, vil du modtage latter eller misbilligende blikke.
Du bliver så stemplet som en taber.
Der tilsættes intet til den klassiske ret, som den står her for voksne, hvis man ikke spørger.
Du kan tilføje hvad du vil, og hvad sælgeren har, selvfølgelig, men i sidste ende får du en anden ret.
For hollændere, hvis du vil bestille โจ๊กหมู, sig "Tjóok mǒe". Det første ord er med et langt O og højt, og betyder "risengrød" og det andet ord er med et langt OE og stigende tone (som om man stiller et spørgsmål: træt?) og betyder elefant.. åh nej, gris.
Jeg spiser jævnligt en variant kaldet Khaw Tom Mhu.
Khaw er risen, Tom er kogt i bouillon og Mhu er stykker svinerib med kødrester på. Langtidskogt og derefter tilsat risengrøden.
Smag dig selv til med peber og nam pla og mere af det på dit bord.
Jeg ved det også.
For at skelne dem fra hinanden kan man sige, at ต้ม er mere en rigtig suppeversion, hvor โจ๊ er mere en grødversion
Det er bare congee og af kinesisk oprindelse. https://en.wikipedia.org/wiki/Congee Hvis du laver det selv, så lad være med at tilsætte sukker og slow cooking i en slowcooker giver det bedste og lækreste resultat.
Jeg tror, det bare har en "asiatisk oprindelse", som der står med mange regionale versioner.
I sidste ende er det egentlig bare ris, som nogen engang har kogt for meget, og hvem var den første til at gøre dette....?
"Det er nævnt i Riternes Bog og noteret i Plinius' beretning om Indien omkring 77 e.Kr.." Så i et stykke tid nu
Det har Ronny ret i: den ene i grød og den anden i suppe. Både ahaan bolaan, typisk gammel thailandsk.
Det der også følger med er keng chud wonensen tahu. Dette blev dog senere introduceret i det thailandske køkken af kineserne. Køb hos Seven. Jeg tilføjer kyllingebryst med pik phon, nampla og ton hom.
Hmmmmmm