'Hvad er der i bambusrøret?'; et folkeeventyr fra Lao Folktales

Hvad kan du gøre med en prut? Store forfattere vidste det, fra Carmiggelt til Wolkers. Men også nogen i Laos...

Vær den klogeste! Det er, hvad iværksætter i jokeartikler Xieng Nyan ønskede. Han pegede på en rose til en kunde og spurgte 'Er min rose ikke smuk? Og det dufter så godt!' Kunden lugtede rosen og pssst! En vandstråle over hans ansigt; det var et mareridt.

'Ha-ha! Jeg har dig!' sagde Xieng Nyan. "Så sandt," sagde kunden. "Hvor er du klog." "Og hvem er den klogeste i landet?" "Xieng Nyan du er smart, men den smarteste er Xieng Mieng."

Senere kom en ven ind; Latsamy. 'Farvel ven.' sagde Xieng Nyam. 'Jeg vil vise dig noget. Kikkert. Sæt det mod dine øjne, og alt virker pludselig meget tæt på.' Latsamy tog kikkerten og satte den for sit ansigt. Han så på bakkerne, og ganske vist kunne han se hvert træ meget skarpt. "Tak," sagde Latsamy og rakte kikkerten tilbage.

Xieng Nyan så på Latsamys ansigt og kunne næsten ikke undertrykke latteren. "Men Latsamy, kæmpede du?" Xieng Nyan gav ham et spejl; han havde sorte rande omkring øjnene. 'Ha-ha! Jeg har dig!' sagde Xieng Nyan. "Så sandt," sagde Latsamy. "Hvor er du klog." "Og hvem er den klogeste i landet?" "Xieng Nyan du er smart, men den smarteste er Xieng Mieng."

Det skete også for Sivath. Og han sluttede også med 'Xieng Nyan du er smart, men den klogeste er helt sikkert Xieng Mieng.'

Xieng Mieng! Altid så forbandet….

"At Xieng Mieng gør mig syg til døden. Jeg slår den figur op, og så må vi se, hvem der er den klogeste. Så vil alle vide, at jeg er den klogeste...' Han tænkte længe over det. 'Aha! Nu ved jeg. Og så må vi se, hvem der er smartest«.

Han spiste en spand kogte jordnødder! Hans kone sagde også: kogte jordnødder gør dig blæsende, men det var netop meningen. Han tog et opbevaringsrør af bambus, satte en vind i det og lukkede det meget hurtigt. Og så på vej til landsbyen, hvor Xieng Mieng boede.

Han skulle krydse syv floder, og da han nærmede sig landsbyen, var han træt og varm og tørstig. En mand kom hen til ham. Velkommen rejsende. Kommer du langvejs fra? Kom, få en kop kaffe med mig.'

Xieng Nyan nød frisk, stærk Lao-kaffe. "Hvad laver du i vores landsby?" "Jeg vil gerne møde Xieng Mieng." 'O? Vil du handle med ham?' 'Jeg er iværksætter i en landsby langt herfra, og jeg er ekstremt klog. Men folk bliver ved med at sige, at Xieng Mieng er klogere end mig. Nu er jeg her for at pille ham.'

'Hvordan?' spurgte den gæstfrie mand. 'Ser du dette bambusrør? Jeg vil narre Xieng Mieng med dette. Jeg åbner den og lader Xieng lugte Mieng. Hvad tror du, den indeholder?'

'Ingen ide.' "Min prut!" Xieng Nyan lo. 'Har du prutte i den sliske? Så er du virkelig en klog fyr. Men hvornår gjorde du det?' "I mit hus, derovre." 'Det er længe siden. Er du sikker på, at det stadig stinker? Måske er luften slukket!' "Det tror jeg ikke," sagde Xieng Nyan.

"Jeg ville ikke risikere det. Tænk, hvor latterlig du ville være, hvis du lod Xieng Mieng lugte, og det stinker ikke! Jeg synes, du skal lugte nu.' "Du har en pointe der," sagde Xieng Nyan og åbnede røret. Han lugtede det, og hans ansigt forvredet af elendighed. "Ja, ja, den prut er der stadig." 'Ha ha...' grinede den anden mand. 'Ved du, hvem jeg er nu? Jeg er Xieng Mieng, den klogeste mand i landet. Jeg er virkelig klogere end dig!'

Xieng Nyan gik tilbage til sin landsby, velvidende at Xieng Mieng virkelig var den klogeste mand i landet.

Kilde: Lao Folktales (1995). Oversættelse og redigering Erik Kuijpers.