To forelskede kranier
Der var engang en smuk kvinde, hvis mand døde. Hun elskede sin mand meget, så hun holdt hans kranium i en æske. Og nægtede at gifte sig igen. "Medmindre min mand rejser sig fra sin grav, vil jeg ikke tage en anden mand," sagde hun. Hver dag købte hun kogte ris og noget godt til kraniet at spise. Og hun fortalte alle smigrerne og bejlerne, der forsøgte at forføre hende, at hun allerede havde en mand.
Mændene i landsbyen kunne lide et væddemål, et væddemål. Så snart nogen påstod, at han ville giftes med den smukke kvinde, råbte de andre straks 'Wedje Make? For hvor meget? Fire, fem tusinde?' Men ingen tog væddemålet, vel vidende at kvinden var fast besluttet på ikke at gifte sig igen.
Lav et væddemål? Så ja!
Men en dag tog en klog fyr væddemålet. "Hvis jeg ikke kan få hende, betaler jeg dig fem tusinde baht," og de andre accepterede væddemålet. Den kloge mand gik til kirkegården og søgte efter en kvindes kranie; købte nogle dagligvarer, læssede alt i en lille båd og roede til hendes hus, som om han var en omrejsende handelsmand.
Han hilste på hende og spurgte, om han kunne lade noget af sit arbejde hos hende. 'Når jeg har solgt alt, henter jeg det her igen.' Men han tilføjede snedigt 'Ai, det er ved at være sent! Det er ikke længere muligt i dag. Kan jeg måske sove over?'
Den smukke enke troede, at manden kunne stole på, så hun lod ham sove der. Og gennem samtaler lærte de hinanden lidt bedre at kende. 'Min mand døde, men jeg beholder hans kranium her i denne boks. Hver dag køber jeg kogte ris og noget godt til ham at spise. Og det er derfor, jeg fortæller alle, at jeg har en anden mand. Jeg skal bestemt ikke giftes igen! Medmindre min mand rejser sig fra sin grav, vil jeg ikke tage en anden mand. Virkelig, det er min endelige holdning!'
'Er det rigtigt? Nå, du ved, jeg er i samme situation: min kone døde. Se, jeg har hendes kranie med mig. Jeg gør præcis som dig: Jeg køber kogte ris og noget godt til hende at spise hver dag. Og indtil hun står op af graven, vil jeg ikke tage en anden kone.' De returnerede derefter kranierne, hver i sin egen kasse.
Den smarte fyr endte jo med at bo sammen med kvinden i flere dage; ni eller ti, måske femten, lærte de hinanden godt at kende. Hver dag gik hun på markedet for at købe lækkerier til sin mand, og hun købte det også til det andet kranium.
Og så, den ene dag; hun var gået på markedet igen og han tog hendes mands kranium og lagde det i æsken med sin kones kranium. Lukkede det hele pænt og gik i haven.
Hvor er mit kranium?
Da kvinden kom tilbage fra markedet, åbnede hun æsken for at give kraniet ris og noget godt; men der var intet kranium! Hun begyndte at råbe. 'Åh kære, hvor er min mands kranium blevet af? Hvor er han? Skalle, kranie, hvor er du? Min mands kranie er der ikke! Hvor kan han være?'
Manden skyndte sig hjem på grund af hendes råb. Han åbnede æsken med sin kones kranium, og wow, der var to kranier side om side!
"Gode Gud!" råbte de i kor. Manden talte først igen. 'Hvordan kan de gøre det her mod os? Vi elskede dem, men de elskede os ikke. Vi elskede dem, men de tog hinanden som kærester! Man kan ikke stole på nogen i disse dage.'
"Nå, hvad nu?" 'Lad os tale om det. Skulle vi ikke bare smide de kranier væk? Er de ikke gået for langt? Nej, de er ikke retfærdige. De opførte sig modbydeligt. Lad os smide dem væk. Dump i floden!'
Og det gjorde de. Så sagde manden: 'Nå, hvad skal vi nu? Du har ikke længere en mand, og jeg har ikke længere en kone.' Så besluttede den smukke kvinde at gifte sig med ham. Manden havde gjort det! Takket være hans trick. Og han vandt også de fem tusinde baht, han havde satset på. De giftede sig og levede lykkeligt til deres dages ende.
Ja, det kan det være!
Kilde
Spændende fortællinger fra det nordlige Thailand. White Lotus Books, Thailand. Oversat fra engelsk og redigeret af Erik Kuijpers.
Forfatter
Viggo Brun (1943), barnebarn af en berømt norsk matematiker. Han har flere andre værker om Asien på sin ære, såsom 'Traditionel urtemedicin i det nordlige Thailand', 'Sug, bedrageren, der narrede munken' og den thailandske-danske ordbog. Også en bog om murstensfabrikker i Nepal.
I 70'erne boede han med sin familie i Lamphun-regionen og indspillede historier fra munden på lokale nordthailandsk-talende mennesker. Forfatteren taler selv centralthailandsk og var lektor i thailandsk på Københavns Universitet.
En detaljeret beskrivelse af forfatteren kan findes her: https://luangphor.net/book-number/law-of-karma-book-1/chapter-9-the-psychic-telegraph-written-by-viggo-brun/
Og en kort forklaring her: https://www.pilgrimsonlineshop.com/books-by-author/4800/viggo-brun.html
Indhold
Mere end 100 'stimulerende' (stimulerende, behageligt spændende, kærtegnende, stimulerende) historier og fortællinger fra det nordlige Thailand. Alle fra det nordlige Thailand og fra det nordlige thailandsk oversat til centralthailandsk og derefter til engelsk, sproget i bogen.
Disse historier er optaget fra munden på landsbyboere i Lamphun-regionen. Legender, eventyr, anekdoter, historier om slyngler af Sri Thanonchai og Xieng Miengs kaliber (se andetsteds i denne blog) og ærlige historier om sex.
Nød at læse denne historie. Hvor lidt uskyldigt bedrag stadig kan hjælpe.