Munk til hest nær Wat Tam Pa Archa Thong-templet, Chiangrai
En af munkene købte en hest, en hoppe. Og en dag syede han det dyr. Den novice, vi allerede talte om, så det... Og det var en snedig knægt! Da natten faldt på, sagde han til munken: "Ærværdige, jeg vil bringe noget græs til hesten." 'Undskyld mig? Nej, ikke dig. Du må lave noget rod. Jeg må hellere gøre det selv«. Han slog græs, fodrede hesten, stillede sig bag den og syede den igen.
Begynderen fortalte det hele til sin far. 'Hør her, far, den munk derovre, han knuger sin hest hver dag. Virkelig hver dag! Jeg ville slå græs, men munken ville ikke lade mig. "Godt af dig at fortælle mig det, søn. Hør, du er nødt til at gøre dette. Gør en jernstang skoldende varm, og rør kort ved hestens skambespalte for at skræmme dyret.'
Og det samme gjorde nybegynderen. Så sagde han igen til munken, at han ville slå græs til hesten. "Nej, jeg gør det selv." Begynderen gemte sig i templet og blev ved med at se på. Og ja, munken kom med en armfuld græs for at fodre hesten og stillede sig så bag hende.
Men da han prøvede... så sparkede hesten tilbage! God elskværdig! Munken faldt pladask og skyndte sig til templet. 'Novic! Gå hjem og bed din far om at sælge den hest! Den forbandede hest! Jeg fodrer hende hver dag, men hun forbliver fjendtlig over for mig. Hun sparkede mig næsten ihjel, virkelig!” Begynderens far gik så hen for at tale med munken, men han blev ved. 'Sælg den hest! Sælg det og tag det første tilbud du får. Vi deler pengene senere.'
Så faderen solgte hesten. Og gik så til templet, trist og urolig. Munk, hvad gør vi med det her nu? Jeg kunne ikke sælge hesten!' 'Hvorfor ikke?' "Nå, den fødte en baby, en skaldet baby!" 'Du gode Gud! Kan ikke være sandt!'
'Ja sandelig, munk! Babyen var helt skaldet, ikke et hårstrå på hovedet!' 'Himmel, fortæl dem ikke, at det er min hest! Det vil jeg ikke have noget med at gøre. Bare gør hvad du kan lide. Du bestemmer. Jeg har ikke noget med det at gøre!'
Nå, og det var sådan, begynderens far holdt hver en krone af den hest i lommen. Du skal bare være smart!
Kilde:
Spændende fortællinger fra det nordlige Thailand. White Lotus Books, Thailand. Engelsk titel 'The monk and the horse'. Oversat og redigeret af Erik Kuijpers. Forfatteren er Viggo Brun (1943); se for mere forklaring: https://www.thailandblog.nl/cultuur/twee-verliefde-schedels-uit-prikkelende-verhalen-uit-noord-thailand-nr-1/
Jesus. Hvad skal jeg med det her nu?
Falske munke
Bestialitet
At lyve
Dyremishandling
underhåndenhed
Fup
Godtroenhed
Skal denne historie repræsentere 'DEN' thailandske kultur, theravada-buddhisme og thailandskhed?
Theo,
Der er flere af disse folkeeventyr i Thailand.
Det siger lige så meget om thailandsk kultur som hos os Grimms eventyr, der er blevet tilpasset gennem tiden.
https://historianet.nl/cultuur/boeken/verboden-voor-kinderen-zo-heftig-waren-de-sprookjes-van-de-gebroeders-grimm
TheoB, da jeg læste dette hæfte og syntes det var noget for denne blog, præsenterede jeg redaktionen for, hvad der skulle komme. Indtil videre er alt, hvad jeg har leveret, installeret, og for mig er det 80 til 100. Her og der på kanten? Ja, men jeg forklarede det.
Jeg vil gerne påpege linket under hvert stykke til baggrunden for dette hæfte, og hvor historierne kommer fra. Folkeeventyr på de lokale sprog i det nordlige Thailand. Small talk for almene, med en historisk baggrund eller hån mod autoritetspersoner. Historier, der stopper, hvis vi slutter os til gruppen, uanset det lokale sprog, som vi måske ikke forstår.
Som et eksempel: Sri Thanonchai og hans laotiske/nordlige kollega Xieng Mieng, er også med på denne blog. I bogen er det altid administratorer og munke, der bliver snydt. På kanten? Køn? Ja, men jeg advarede dig om det.
Er dette kultur? Ja. Kultur er det, der skaber mennesket. Er dette DEN thailandske kultur? Ingen; Jeg er enig med dig. Så skal du bare gemme det under jorden? Stop derefter kun en del af de hollandske pennefrugter under polderniveau. For for at afslutte svaret til dig, kan du bestemt ikke lide det bedste fra hollandsk litteratur i denne velkendte melodi: 'Åh Barneveld, åh Barneveld, hvor har dine høns det med menstruation. Hver gang hanen galer igen, har han opfostret endnu en kylling... 'Og jeg taler ikke engang om drikkesangen hoeperdepoep...
Mit svar var ikke en bebrejdelse til dig Erik. Historierne er, hvad de er.
Jeg læste dem alle med interesse. Det giver et indtryk af svundne tiders manerer, vaner og moral, hvoraf nogle stadig vækker genklang i større eller mindre grad.
Hvad der skilte sig ud for mig i denne historie:
Buddhistiske munke var heller ikke fremmede for noget menneskeligt (i denne historie følelser af begær). (Hesten må have været ret lille, eller også må munken have brugt et trin.)
Mishandling og mishandling af dyr var ikke ualmindeligt. (Stadig.)
Det var tilladt at tjene penge på en andens dumhed.
Moralen jeg tager fra denne historie er:
1. at en munk, der synder ved at tilfredsstille sit begær, er forbudt at blive skruet sammen.
2. dumme mennesker du kan skrue et ben ud.