Hvordan en russisk sygeplejerske blev hertuginde af Phitsanulok

For nylig var du i stand til at læse historien om eventyrene om den siamesiske prins Chakrabongse, der blev uddannet som officer i den russiske hær i Sankt Petersborg, under tsar Nicholas II.

Her er blot linket: www.thailandblog.nl/BACKGROUND/hoe-siamese-prins-officier-russische-leger-werd

Historien slutter efter, at den siamesiske prins i hemmelighed gifter sig med en russisk dame, Ekaterina 'Katya' Desnitskaya. Denne efterfølger handler hovedsageligt om hende.

Tidlige år

Ekaterina 'Katya' Desnitskaya voksede op i Kiev, som dengang stadig tilhørte det russiske imperium, i en familie, der engang var velhavende, men faldt i forfald. Hendes far døde, da hun var 3 år gammel, og da hendes mor også døde, flyttede hun til sin bror i St. Petersborg. Hun uddannede sig til sygeplejerske der, fordi hun ville arbejde som en glødende patriot ved fronten under den russisk-japanske krig 1904-1904

I Sankt Petersborg havde hun i mellemtiden mødt den siamesiske prins Chakrabongse, som gjorde sit bedste for at overbevise hende om at blive i den russiske hovedstad, fordi han tilstod at være forelsket i hende. Den 17-årige Katya var dog fast besluttet på at tjene sit land. Mens hun var i Fjernøsten i Rusland, holdt de to elskende kontakten gennem breve. Prinsen skrev blandt andet: "Åh, hvis du var med mig, ville alt være perfekt, og intet kunne ødelægge min lykke". Katya var overbevist om, at prins Chakrabongses følelser var oprigtige, og da hun vendte tilbage til Sankt Petersborg og friede til prinsen, indvilligede hun i at gifte sig med ham.

Ægteskab

I et møde med zar Nicholas II fortalte prins Chakrabongse ham, at han ønskede at vende tilbage til Siam. Der var ingen omtale af hans kommende ægteskab med en russisk statsborger, for den nyhed ville så hurtigt blive kendt i Siam - selv i de dage uden telefon eller internet. Prins Chakrabongse ville holde det hemmeligt, så han kunne fortælle sine forældre i Siam, at han nu var gift.

Prins Chakrabongse og Katya blev gift i en hemmelig ceremoni i en græsk-ortodoks kirke i Konstantinopel (nu Istanbul). Det måtte også forblive en hemmelighed, for den siamesiske prins var bange for, at hans gode ven og osmanniske kejser, sultan Abdul Hamid II, ville finde ud af brylluppet, og nyheden ville snart blive kendt af den siamesiske kongefamilie.

Rejser til Siam

Rejsen tog måneder, da parret tilbragte længere tid i Konstantinopel og derefter i Egypten på en bryllupsrejse på Nilen, før de tog til Asien via Port Said. Katyas breve og dagbøger viser, at Katya under den rejse ikke kun var bekymret for Siams liv, mad og kultur, men endnu mere om, hvordan nyheden om deres ægteskab ville blive modtaget i Siam. Af den grund forlod prins Chakrabongse sin kone Katya i Singapore og tog til Bangkok alene. Han holdt sit ægteskab hemmeligt i næsten tre uger, men da rygterne nåede hans forældre, sørgede han for, at Katya kom til Siam. .

De tidlige dage i Siam

Chakrabongses far, kong Chulalongkorn (Rama V) gennemførte en del reformer i Siam på det tidspunkt, for han mente, at landet skulle moderniseres, omend på en langsom og stabil måde. Selvom han nu afviste slægtskabsægteskaber, dengang almindeligt blandt den siamesiske adel, var kong Rama V uvillig til at acceptere en udenlandsk svigerdatter. Prins Chakrabongse blev nummer to på tronen, fordi ideen om en siamesisk konge med en europæisk kone gik for vidt for Rama V. Han nægtede også at møde Katya, og som et resultat inviterede ingen betydelig familie i Bangkok parret.

Breve til sin bror

I de første breve, Katya skrev til sin bror, fortalte hun om sin overgang til Siam, sit ret isolerede liv og sine tanker om sin mand Lek, det siamesiske kælenavn for prins Chakrabongse. "Livet her er bedre, end jeg havde forventet. Jeg forstår selvfølgelig godt, at vores ægteskab ikke bare sådan ville blive accepteret, men nu hvor jeg er lidt bedre informeret om den siamesiske kultur, må jeg ærligt sige, at jeg synes, at Leks skridt til at gifte mig med mig er skandaløst. Husk, Lek er siameser og må som buddhist og kongesøn have været godt bekendt med sit hjemlands ideer og fordomme.”

Hertuginde af Bisnulok

Katya fik titlen hertuginde af Bisnukok, da Chakrabongse var den titulære monark i den by, nu kendt som Phitsanulok. Katya og Chakrabongse boede i Paruskavan Palace i Bangkok. Katya kendte forbeholdene mod hende, og alt hun kunne gøre var at opføre sig som den perfekte svigerdatter. Hun benyttede enhver lejlighed til at smelte den kongelige families hjerter. Katya ændrede sin europæiske livsstil, hun lærte siamesisk og engelsk, klædte sig i siamesisk stil og tog sig af vedligeholdelsen af ​​paladset og haverne.

Katya var ret forvirret over forholdet til personalet. Hun skrev til sin bror: “Tjenerne betragter det som en ære at kunne arbejde for kongefamilien og gøre det uden vederlag.” Det syntes hun var specielt, især når man indser at alle tjenere var af ædel afstamning. Katya syntes også, det var mærkeligt, at alle tjenerne kravlede af respekt for hende.

Selvom hun var en hengiven ortodoks kristen, udviklede Katya en kærlighed til buddhismen. "Jo mere jeg lærer buddhistiske skikke at kende, jo mere elsker jeg religionen," skrev hun i et andet brev til sin bror.

Katya var skeptisk over for de andre europæere, der bor i Siam og beklagede deres racistiske holdning til siameserne. "Afskyeligt, for selvom de er ansat hos Siam og bliver godt betalt, betragter europæerne siameserne som ringere og håner dem," skrev Katya.

Katya bliver mor

Katyas "blokade" i den kongelige familie blev pludselig ophævet, da Katya fødte en søn, og kong Rama V sagde: "Jeg elskede mit barnebarn med det samme, han er trods alt mit kød og blod, og desuden ser han ikke godt ud som en Europæisk.

Cha Chul “Chakrabongse Bhuvanath, Jr., søn af Katya og Lek, bragte glæde tilbage til paladset. Dronning Saovobha, Chakrabongses mor, som oprindeligt nægtede at acceptere Katyas og Leks ægteskab, var nu henrykt over sit første barnebarn. Hun tog sig godt af babyen uden at tage hensyn til, hvad forældrene ønskede af barnet. Hver dag måtte hun se drengen og tog ham så med til sit eget soveværelse.

Gyldne år

Med prins Chulas fødsel begyndte en række gyldne år for Katya. I mange af sine breve beskrev Katya Siam som et paradis. Hun blev pludselig en fremtrædende skikkelse i "samfundet" og organiserede store forsamlinger i paladset, der forbinder europæiske og siamesiske traditioner. Maden til disse sammenkomster blev tilberedt af russiske og siamesiske kokke.

Parret ejede nu et andet hjem på den anden side af floden fra Wat Arun og et stort palæ i feriebyen Hua Hin. Hun havde et vidunderligt liv og rejste over hele landet og også til Europa. Hun rejste alene, fordi prins Chakrabongse var en højtstående militærofficer, som ofte var væk hjemmefra på grund af sine pligter.

Afsked

Katya vidste, at prins Chakrabongse ikke ville blive konge, og hun ville ikke blive dronning. Livet blev til sidst kedeligt, og parret havde hver deres sysler, så de voksede langsomt, men sikkert fra hinanden. Højdepunktet var, at prinsen under en rejse i udlandet af Katya tog en 15-årig niece, Chevalit, som elskerinde (mia noi). Han bekendte sin kærlighed til Chevalit over for Katya, og hun tvang ham til at træffe et valg. Dette førte til sidst til skilsmisse fra det thailandsk-russiske par. Parret blev skilt i 1919, hvor prins Chakrabongse reelt underskrev sin egen dødsdom, mere om det senere.

Hendes liv efter Siam

Katya blev tildelt en årlig betaling på 1200 pund ved skilsmisse, hun skulle forlade Siam, men måtte efterlade sin søn. Hvis revolutionen ikke havde fundet sted i Rusland, ville hun helt sikkert være vendt tilbage til sit eget land, men det ville have været selvmord under omstændighederne. Hun sluttede sig til sin bror i Shanghai, som var direktør for de kinesiske østlige jernbaner der.

Katya befandt sig i en by fuld af flygtninge, hvoraf nogle var i en beklagelig fattigdomstilstand. Hun meldte sig hurtigt ind i "Russian Benevolent Society", hvor hun viste sig at være en fremragende arrangør med praktisk sygeplejeerfaring. Hun blev taget imod med åbne arme, og snart blev hendes dage fyldt med velfærd og udvalgsarbejde.

Prins Chakrabongses død

Katya vendte tilbage til Bangkok endnu en gang i 1920 til prins Chakrabongses begravelse. Prinsen døde i en alder af 37 år under stadig mystiske omstændigheder. Officielt døde han af følgerne af en forsømt influenza under en sejltur med sin Chevalit til Singapore, men onde tunger hævdede, at han blev forgiftet af franskmændene, fordi han havde vendt sig mod den franske ekspansion af Laos og Cambodja.

Prins Chula

Under sit ophold i Bangkok indså Katya, hvor meget hun led af de problemer, hun havde mødt i Siam. Hun havde måttet efterlade sin dengang 12-årige søn i Siam og fik ikke lov til at møde ham nu.

Prins Chula blev sendt til England efter sin fars død for at modtage en uddannelse. Han ville senere blive kendt som en professionel racerkører. På trods af alt holdt han og hans russiske mor et varmt bånd og kærlighed til hinanden. Katya har forklaret ham i breve, hvilke styrker i Siam, der gjorde det umuligt for dem at være sammen. Katya skrev om Chulas far med stor kærlighed og respekt.

Katyas videre liv

Katya vendte tilbage til Kina efter begravelsen og skulle giftes med en amerikansk ingeniør i Beijing. De flyttede til Paris, hvor Katya igen mødte mange russiske emigranter og mennesker, hun kendte fra sin tid i Sankt Petersborg.

Ved udbruddet af Anden Verdenskrig flyttede hun til Portland, Oregon med sin mand. Hun døde i en alder af 72 i 1960 og blev begravet på en kirkegård i Paris.

Kilde: Artikel på hjemmesiden "Russia behind the headlines" (RBTH), som er baseret på bogen "Katya and the Prince of Siam" af Narisa Chakrabongse (barnebarn af prinsen og Eileen Hunter